Hvad er hesteassisteret terapi?
Hesteassisteret terapi er en terapiform, hvor vi bruger hesten som assistent. Klienterne mærker, hvordan terapien gør en stor forskel i deres liv, fordi de kommer i kontakt med deres krop. Kort fortalt, kan der være følgende fordele ved at gå i hesteassisteret terapi:
Du oplever, at du får en større glæde ved livet.
Du får en større sammenhæng mellem det du føler, tænker og mærker i din krop.
Du lærer at være mere til stede i NUET – for det er hestene! Hestene er autentiske, de aflæser kropssprog og stemninger samt hjælper dig til at være nærværende i hverdagen, og ved at acceptere dét, som er.
Dit nervesystem afbalanceres af hestens nervesystem, så du opnår en følelse af indre ro og balance.
Du oplever god støtte i et terapiforløb, når du nemmere mærker dine egne følelser, styrker og ressourcer.
Du får hjælp til mange forskellige problematikker, og der er ingen grænser for, hvilke personlige udfordringer, du kan arbejde med i denne terapiform.
Du oplever en markant anderledes terapiform, hvor du rent fysisk er i bevægelse, så du ikke ”er oppe i hovedet” hele tiden. Ved at være tæt på hesten og ude i naturen kommer du mere ”ned i kroppen”.
Du får en jordbundethed, som især er for dig, der har tendens til at have tanker, der ”flyver omkring”. Terapien fjerner denne rastløshed.
Eksempler på, hvad du kan arbejde med i terapien:
Selvværdsproblematikker.
Afhængigheder (af forskellig art).
Medafhængighed (fx gift med – eller barn af misbruger eller psykisk syg).
Svært ved at sætte grænser og mærke sig selv.
Problemer med relationer – fx i parforholdet.
Traumer og PTSD.
ADHD.
Stresstilstande, angst, fobier.
Autisme og Asberger syndrom.
Du behøver intet forudgående hestekendskab.
Sessionerne foregår næsten altid på jorden sammen med mig. Du kan derfor trygt henvende sig, selvom du aldrig har siddet på en hesteryg. Du kan selv vælge, hvilken hest, som vi skal trække med. Uanset, hvilken hest du vælger, er det rolige, ældre heste.
Vi kan også vælge at ride – men det er op til dig. Modsat kan vi også have en terapisession helt uden hest.
Eksempler på, hvad du kan arbejde med i terapien:
I rideterapien er det også muligt, at få behandling fra NADA nåle eller kugler. Kugler er et alternativ til akupunkturnåle. De hjælper på en lang række lidelser – de små magnetiske kugler, belagt med guld, kan bruges på samme måde og i stedet for akupunkturnåle.
Det er en klar fordel, hvis du er lidt nervøs eller føler ubehag ved at bruge akupunkturnåle. NADA kuglerne sættes fast med små stykker plastre, og kan blive siddende, indtil du selv vælger at tage dem af.