Familie Journalen.

familie journal

Sofie og Josefine havde hver deres
problemer at slås med, men så fandt
deres mor, Tina Jensen, er god løsning.

Når nu man er 5 år og har sin egen dagsorden, der siger, at det er lidt for uoverskueligt at gå til for eksempel gymnastik eller nogle af de mange andre aktiviteter, børn bliver tilbudt i dagens Danmark, så er det heldigt, at man har en mor med øjnene åbne for alternative muligheder. Og når man samtidig har meget uro i sig og har lidt svært ved at koncentrere sig, så er det utroligt gunstigt, at lige nøjagtig den udfordring, ens mor finder til én, viser sig at være den helt rigtige vej mod både

ro, koncentration og stor glæde. Så heldig er Sofie, der fik lov til at starte i rideterapi hos Vibeke Haarbye-Pedersen i Viby Sj.
— Sofie har altid haft nogle udfordringer med at fungere i større sammenhæng, fortæller Tine Jensen, der gerne sammen med sin mand en gang om ugen tager turen fra Amager til Viby, for at hendes datter kan få sin elskede ridetur.
Kontakt med kroppen.
Siden første "behandling" for mere end et år siden er der sket store fremskridt med Sofie.

— Da vi kom allerførste gang havde Sofie aldrig mødt endsige siddet på en hest før, og vi var meget spændte. Hun havde ingen fornemmelse for, at det er et meget stort dyr, der rent faktisk kunne komme til at gøre hende noget, men Vibeke inddrog hende Fra starten på en meget tryg måde i det specielle hesteunivers. Vibeke, der ud over at være uddannet hesteassisteret terapeut også er uddannet misbrugsrådgiver og i mange år har arbejdet med både autister og unge med problemer, beskriver, hvordan hun ofte starter behandlingen med en slags samtale.
— Jeg har nogle små dukker, som jeg beder barnet sætte op på et bord. Jeg spørger ind til, hvilke

Det handler om koncentration og balance, når Sofie er i rideterapi hos Vibeke Haarbye-Pedersen.

personer eller dyr der skal med og hvordan de skal stå i forhold til hinanden. Ud fra opstillingen taler vi så om, hvordan det føles og hvad der sker, hvis vi laver lidt om på placeringerne. Det var lidt en udfordring med Sofie, fordi hun i starten næsten ikke havde noget sprog, så i hendes tilfælde arbejder vi stort set kun i samværet med Komet, som vores terapi pony hedder.
Ifølge Vibeke handler det om at være til stede i sin egen krop.
—Alt for mange børn har alt for mange ting i hovedet al spekulere på, og resultatet er ofte, at de får

et distanceret forhold til deres fysiske krop.
Vibeke har selv redet som ung.
— Jeg holdt op, da jeg fik min datter, men da jeg så mødte min mand Bo, og det viste sig, at han boede herude på landet med stald og alting, ja, så måtte jeg
da have en hest og komme i gang igen. Jeg gik meget op i rideteknik, og da jeg fik øje på uddannelsen til hesteassisteret terapeut, vidste jeg med det samme, at det var noget for mig.
Dybe vejrtrækninger
Efter to års uddannelse besluttede Vibeke at nedsætte sig som rideterapeut.
Jeg fandt ud af at bruge mange forskellige teknikker fra arbejdet med autister, misbrugere og andre unge med problemer — og ikke mindst min erfaring med heste, og hvordan man kan udnytte samarbejdet med dem.
VI får fat i problemer som chok, angst og traumer på en tryg og rolig måde, hvor klienten alligevel bliver udfordret og får trådt lidt over sine egne grænser gang på gang.
Sofie fik så meget ud af sin

ridning, at storesøster Josefine også ville prøve.
— I starten kørte jeg bare med herop, fortæller 8-årige Josefine, der fik blod på tanden, når hun sad og så sin lillesøster lave forskellige øvelser på ridebanen.
— Jeg havde heller aldrig siddet på en hest før, og i starten var jeg temmelig bange for dem. men nu lider jeg både skridt cg trav og øver mig meget i balancen.
Vibeke fortæller, at alle skal behandles forskelligt.
Da Josefine startede hos mig, arbejdede vi meget bare at stå ved hesten, røre ved den, lukke øjnene og tage nogle dybe vejrtrækninger. På den måde kunne hun meget bedre fokusere på, hvordan hendes krop reagerede. Fik hun sommerfugle i maven? Var det rart,eller skete der noget helt andel?
Sådan bruger vi koncentrationen til at få forløst nogle følelser, som kroppen på sin egen måde viser os.
Lillesøster Sofie er kommet så langt i sin ridning. at hun får lov til at blive trukket ud på vejen og ned til den nærliggende skov. Vi har en bestemt tur, hvor vi laver øvelser med både krop

Terapien starter helt inde i stalden. Her er Sofie i gang med at trække ponyen Comet ud til ridebanen.

og vejrtrækning. og Sofie bliver mere og mere modig, fortæller Vibeke.
Både mor og rar er godt tilfredse.
— I starten var Sofie ved at falde af, når hesten drejede, ja, hun faldt faktisk af en enkelt gang,men nu har hun fået en rigtig god balance, og det bedste af det hele er, at vi har fået to meget glade og mere rolige piger!

Også storesøster Josefine har god fordel af rideterapien, og far Hans Christian giver gerne en hjælpende hånd.

Af Mary Steengaard
Foto; Finn John
Carlsson

mary.steengaard@familiejournal.dk